|
Spændende
Sparkeskole
I mere end 8
timer blev der i weekenden den
27. + 28. februar, 2010
gennemgået adskillige
sparketeknikker, som gjorde
deltagerne bedre i stand til at
sparke med power, overbevisning,
korrekte vinkler og tidspunkter.
Huset var godt fyldt op da
deltagerne til årets sparkeskole
kom lørdag middag. De var klar
til at komme i gang med at lære
om mere end 20 forskellige typer
spark, samt hvordan man bedst
udfører og anvender dem.
Kurset startede
med en lille brainstorm om hvad,
der er nødvendigt, for at sparke
godt. Der blev nævnt ting som;
smidighed, power, timing,
balance, koordination,
præcision, teknik, mekanik,
timing, fokus og mange flere. Vi
blev hurtige enige om, at der
dog var tre ting, som betød
mest; balance, teknik og
nøjagtighed. Derfor havde resten
af sparkeskolen fokus på de tre
elementer.
Balance kan siges
at være den alt afgørende faktor
indenfor alle typer martial arts
– uanset hvad man vil træne
eller lave. Uden en super
balance kan man aldrig stå imod,
blokere eller angribe en
modstander særlig effektivt. Der
blev derfor lavet mange øvelser,
der havde til formål at støtte
elevernes balance. Nogle af dem
var temmelig nemme, imens andre
var ekstrem svære. Fælles for
dem alle var at de var sjove.
Det er også klart
at der skal teknik til, for at
sparke. I første omgang er det
dog mekanikken, der er vigtigst,
som kan arbejdes videre med til
at udvikle teknikken. Mekanikken
vil egentlig sige at man har en
forståelse for de grove
bevægelser involveret med
udførelsen af et givet spark.
Når man kan med rimelig
sikkerhed anvende de mekaniske
dele af et spark, er det tid til
at fokusere på de tekniske dele,
som gøre sparkene særdeles mere
effektive.
Når man stille og
roligt er ved at have en god
balance og effektive teknikker,
skal der også nøjagtighed til.
Uanset hvor god man er til at
sparke, hvis man ikke rammer
målet er sparket lige så godt,
som en vandkande med hul i
bunden. Der blev derfor arbejdet
meget målrettet med at kunne
ramme lige netop der, hvor man
ønsker med næsten samtlige
teknikker.
Der var
selvfølelig mere til kurset, end
blot at sparke. Sjove og
fornøjelige øvelser og
udfordringer var der masser af!
Selvforsvarsteknikker og endda
kast, der blev udført fra
diverse spark blev også
gennemgået. Deltagerne er nu
uden tvivl bedre i stand til at
arbejde med og anvende mange
forskellige sparketeknikker.
Hvis de bliver ved med at
arbejde målrettet med deres nye
teknikker vil de helt sikkert
være nogle af klubbens bedste
elever til at sparke!

|