Javascript DHTML Drop Down Menu Powered by dhtml-menu-builder.com

 

 

Kiyoi Jiu-Jitsu Kursus

med Renshi Janick Dams, 5. Dan

 

Efter næsten 10 timers kørsel og et middagsbesøg ved Soke Norbert Domrös, Hanshi 9. Dan (Shitaya Sportschule, Hohenlockstedt, Tyskland), ankom Renshi Janick Dams og hans uke André fra Antwerpen, Belgien den 29. januar 2010. De kom for at besøge deres venner fra Horsens Selvforsvar Klub og undervise i den form for Martial Arts de træner, nemlig Kiyoi Jiu-Jitsu.

 

Lige så snart Janick og André ankom (lidt over klokken 17) var der et hurtigt toilet besøg efterfulgt af en lille udflugt til klubbens venner i Farmland på Høegh Guldbergsgade. Der var nemlig arrangeret en hyggeaften med eksotisk mavedans med en 2½ meter lang pyton! Alle nød de rare omgivelser – især Sofus, Chad og Sofies lille hvalp. Det var dejligt at kigge på de mange spændende dyr og følge med i den sjove mavedans.

Efter besøget ved Farmland, kom vi tilbage til klubben, hvor Janick og André fik en rundvisning. Janick spurgte om ikke han kunne opsige sit arbejde og blive ansat i klubben. Han synes lokalerne er super flotte! En dejlig aftensmad (helt vegansk) og lidt hygge optog det meste af aftenen. Dog ved 11 tiden begyndte vi at spille Craps (kasino spillet med terninger). Vores gæster havde aldrig spillet før og var helt optaget af spillet. Pludselig var klokken lidt i 2, så tænkte vi det var bedst at putte terningerne på plads og komme i seng.

 

Næste morgen skulle der undervises fra klokken 12 til 18. Eleverne deltog i mange timers sjov og udfordrende træning. Der var dog mange der synes at opvarmningen var ekstra hård og ømmede sig en smule i løbet af weekenden. "Selvom opvarmningen var så hård, nød jeg hele weekenden, især da vi skulle afværge os med lange kombinationer, det var rigtigt sjovt, sagde Mathias Aarup. Det er da klart, at eleverne nød træningen. Den var meget varieret og vi gennemgik mange forskellige områder, som gulvkamp, slag- og grebafværgelse, samt afværgelse fra våbensangreb og psykologien bagved at bruge ens stemme og holdning til at afværge sig med.

Efter træningen tog vi på tur til Århus for at spise på vores yndlings kineser restaurant. Det var en dejlig aften med rigtig god mad og meget hygge. Efter maden forsøgte vi at spille pool, men blev desværre imødekommet med en flere timers ventetid i stedet for. Så var det, at vi tog tilbage til Horsens.

 

Om søndagen skulle træningen starte rigtig tidlig – allerede kl. 9 om morgen! Vores gæster skulle jo køre 10 timer hjem efter kurset. Selvom søndag kun bød på 4 timers træning, var det en herlig dag. Aktiviteterne var sammensat for derefter at kunne lave en opvisning. Samtlige elever nød øvelserne og der blev lavet et meget fornuftigt lille show. Husk endelig at kigge klubbens videoer igennem og se på opvisningen. 

Da træningen var færdig og alle havde sagt farvel, fik vores gæster en bid mad før de skulle af sted på deres lange køretur. Vi var ked af, at weekenden gik så hurtigt, men vi glæder os allerede til at se Janick, André og mange af vores andre venner til Norberts 25 års jubilæum, som instruktør, i slutningen af maj. Alle der kunne tænke sig at være med, er meget velkommen.

 

 

 

 

 

     Copyright 2009

     Webmaster