|
Fest og
Fornøjelse
Party! Ja,
det er næsten uendeligt hvad
begrebet kan omfatte. Nogle
anser det for at være sprut, høj
musik og diskolys. Andre mener
man skal klæde sig ud som
detektiv og løse et fiktivt
mord. Nogle mener man skal have
det fineste tøj på og nyde mad
til 2000 kroner pr kuvert sammen
med ens nærmeste 325 venner
imens der lyttes til klassisk
musik spillet af violinister.
Ja, og desværre er der andre der
mener at man skal blive høj og
’gå på opdagelse’ i en anden
verden imens man spiser chips og
snacks. Heldigvis er det ikke
sådan vi fester!
Da
vi nu lige er blevet færdig med
at afholde et suverænt Jiu-Jitsu
kursus med Norbert Domrös og
mange af vores andre venner fra
Tyskland er det vist på sin
plads at fortælle lidt om
hvordan weekenden er gået. Fest
– helt klart var der fest. Men
det kommer vi først til lidt
senere.
Fredag den 20. marts ved 8 tiden
om aftenen ankom de første af
vores tyske venner. Lidt af en
overraskelse, da vi først
forventede dem klokken 22.
Heldigvis var vi allerede i
klubben ved at lave nogle flere
forbedringer imens vi pyntede
lidt mere. Trods vores kæmpe
indsats over de sidste par
måneder er vi stadigvæk ikke
færdigt med at istandsætte vores
nye lokaler. Til gengæld var vi
ikke helt klar til at imødekomme
de første gæster da vi ellers
var godt i gang med at rode i
alt muligt, hvilket gjorde at vi
måske ikke lige duftede som den
flotteste buket blomster. Nævnte
jeg at det første hold tyskere
ankom i en autocamper? Det var
da noget nyt for os!
Stille og rolig fik vi vores
værktøj sat på plads igen og
ryddet op efter os, således at
huset var ’anstændigt’ for
Norberts ankomst, hvilket i
øvrigt var rimelig rettidigt –
heller ikke helt forventet, men
helt klart påskønnet. Norbert og
resten af flokken fik så en
rundvisning inden vi skulle
smutte af sted til bowlinghallen
for vores traditionelle midnats
bowling tur. I rigtig mange år
har bowlingturen nemlig været
den måde hvorpå vi starter
weekenden. Tyskerne er helt
vildt med at bowle på normalvis,
hvilket de ikke kan gøre hvor de
bor – de har nemlig en anden
form for bowling, der ikke er
helt så sjovt.
Selve træningen startede klokken
12 om lørdagen. Det er
efterhånden meget normalt for os
at starter på det tidspunkt, da
det giver os muligheden for at
sove igennem – vi kommer jo
først i seng ofte efter klokken
2 om natten. Vi skal jo være
friske for at komme igennem den
hårde træning. Ok, så kom Martin
Nilsson ikke lige helt til
tiden. Vi ringede til ham 5
minutter før træningen skulle
starte, hvor han blev vækket!
Han skyndte sig selvfølgeligt af
sted, men kom først lige godt en
halv time for sent.
Træningen
forløb på en meget fornuftig
måde med en god veksling mellem
spark og slag på puder til
traditionelle Jiu-Jitsu
afværgelser af kvælertag til
mindre traditionelle afværgelser
af svingslag. Samtlige deltagere
blev udfordret på mange
forskellige måder, hvilket
bidrager til en hurtigere
indlæring. Efter de seks og en
halv timer træningen varede, var
der tid til at slappe lidt af
før vi skulle spise sammen.
Næsten alle,
der var med på kurset, var med
til vores sammenskudsgilde. Jeg
må tilstå at der var en kanon
sammensætning af forskellige
retter. Normalt er der en
håndfuld af ensartede retter,
men denne gang var der ikke to
ens retter, og det sagt var der
en super blanding af de retter,
der var tilstedet. Har jeg
forresten nævnt at Norbert havde
fødselsdag om lørdagen? Han blev
over 39 år – der er ingen, der
rigtig ved hans rigtige alder
(det er en velbevaret
hemmelighed). Det var
selvfølgelig i denne anledning
at vi skulle holde et party –
ikke? Nej, det ville vi have
gjort alligevel!
For os, var
vores party en samling af gode
venner, der kunne snakke sammen
og veksle tanker. Vi lyttede til
god musik, spillede bordtennis,
pool og dart og fik en lækker
kage i dagens anledning (bagt af
Anders’ mor). Mange af børnene
tog sig lejligheden til at se en
god film imens andre udfordrede
sig med en sværd slåskamp med
nogle af vores sikkerhedssværd.
Uanset hvad man lavede var det
med gode venner – det er det,
der gør vores party så super!
Der skulle dog
mere til vores weekend end bare
at party, så vi skulle
selvfølgelig træne igen om
søndagen. Også her var der en
god blanding af teknikker, for
at bidrage til vores deltageres
forhøjede evner. Der ud over var
der to af vores tyske venner der
skulle op til graduering. Sascha
og Henrik gik op i både Jiu-Jitsu og Bukido, Norberts
eget våben system.
Efter dagens
program skulle tyskerne vende
hjemad. Nogle af deres sidste
bemærkninger var: ”Vi har taget
mange billeder af jeres nye
lokaler, for at vise de andre
hvor lækkert de er. Vi satser på
at endnu flere vil med i
november, når vi kommer igen.”
Ja, vores lokaler er kanon – det
kan man ikke nægte, men som
Norbert selv sagde: ”Uanset hvor
gode jeres lokaler er, ville
folk ikke komme, hvis ikke der
var super mennesker, som jer, i
dem.” Helt klart ord, der
varmer. Vi glæder os allerede nu
til at besøge vores venner i
deres Dojo i Tyskland næste
måned til påske.
|