Mestre af Opmærksomhed

Mange tror nok at apekset af kampkunst træningen er det at blive sortbælte. Idéen om, at bære det higede bælte, får mange til at tænke på et uovervindelig super menneske, der kan klare alt. Det er en meget romantisk tankegang der til dels også er rigtigt. Egentligt er der ingen der kan klare alle og enhver. Der er dog mange mennesker, der kan klare de fleste farlige situationer, hvad enten det er overfaldsmænd eller uheld, takket være deres kampkunst træning. At være opmærksom på hvad der sker omkring en er nok den allervigtigste evne man kan lære i en Dojo. Det er til gengæld nok også den sværeste.

To af klubbens elever beviste at de havde lært lektionen om opmærksomhed, da de var oppe til sortbælte graduering i Jiu-Jitsu i Tyskland den 11. april, 2009. Sven Pedersen bestod sin graduering til 1. Dan – det første sortbælte man fortjener, og Anders Lund bestod sin graduering til 2. Dan, da Horsens Selvforsvar Klub var på påskelejr hos vores søster klub - Shitaya Sportschule. Trods de begge klarede sig udmærket, er det forhåbentlig ikke apekset af deres træning. Egentlig er det mere eller mindre nu, at de først er i stand til at lære hvad kampkunst er for noget. De har bevist at de har en grundig forståelse for de mest grundlæggende og almene forekommende teknikker i Jiu-Jitsu.

Tag nu ikke fejl. Deres forhøjede opmærksomhedsniveau hjælper dem til dagligt, hvilket gør at de næsten er uovervindelige super mennesker – i forhold til dem, der ikke træner Martial Arts. Det er klart at de ikke kan springe over en bygning, se igennem en mur eller gribe en pistolkugle med deres tænder. De kan til gengæld undgå næsten enhver form for overfald ved blot at tage deres iagttagelsesevne i brug. De kan også forhindre de fleste uheld ved at være opmærksomme på hvor potentiel fare kan være.

Deres oplevelse startede allerede om fredagen, hvor 13 af klubbens instruktører og elever mødtes ved klubbens lokaler på Fuglevangsvej 48 i Horsens for at køre til Hohenlockstedt i Tyskland. Turen var arrangeret for at være med til det årlige Ostercamp (Påskelejr), hvilket klubben nu har deltaget i siden 1999. Ved sådan en tur var det en super anledning for vores to elever at komme op til graduering – hvilket de begge gjorde med overbevisning!

Det var dog bestemt ikke kun på grund af deres gradueringer, at så mange tog ned til Tyskland. Vi ved (os der har været der før) hvor godt og hyggeligt det er at tage ned til Hohenlockstedt. Der er mange traditioner vi har på vores ture – at besøge McDonald’s (nu Burger King) på vejen dernede, at spise på Athena, den græske restaurant med fremragende mad fredag aften, at besøge isbaren, Baldazar og tage til svømmehallen om søndagen. At shoppe i Itzehoe ved Holstein Centeret og tage en tur på deres gågade. At lære nye mennesker at kende og hilse på gamle venner. At Kegel bowle og nyde det dejlige vejr. Ja, der er rigtig meget, som vi laver udover blot at træne.

Træningen en nu også altid god. Vi udfordrer hinanden til konstant at blive bedre og i år var Norbert også med til at forøge elevernes hastighed. Han tvang dem nemlig til at overgå den hastighed, de selv anså for at være behagelig, hvilket gjorde at folk fik øvet sig en hel del mere, end de normalt ville gøre. I år var der nemlig mange slagbaserede afværgelser, hvilket gjorde det muligt at træne endnu hurtigere.

Foruden træningen, maden og gradueringen var der også tid til at feste og fejre! Norbert er da kendt for at være ekstrem gæstfri og i år var ingen undtagelse. På et tidspunkt var hans stue helt fyldt med elever og venner.

Weekenden var heller ikke uden sine overraskelser. Peter slog nemlig sin skulder af led under en af opvarmningerne. Desværre er han lidt løs i skulderne, hvilket medfører at de af og til går af led. Det var dog ikke et stort problem. Normalt popper de selv på plads igen – selvfølgelig med en del smerte. Han troede endda at skulderen var kommet på plads indtil Chad kiggede på den og fortalte at den ikke sad korrekt. Imens de snakkede kom der et blidt lille ryk i armen og så var den på plads igen. Heldigvis havde Peter selv en slynge med. Det varede dog ikke lang tid før han var med i spillet igen.

Ja, god mad, godt vejr, super venner, udfordrende træning og to nybagte sortbælter. Det er ikke så ringe en tur endda!