Javascript DHTML Drop Down Menu Powered by dhtml-menu-builder.com

 

 

Klubbens Sidste Kursus På Fabrikvej

 

 

Igennem næsten ni år, har Horsens Selvforsvar Klub tilbudt kvalitets kurser hele året igennem i dens lokaler på Fabrikvej i Horsens. Det løber nok op i mere end 150 kurser i alt! Der har været kurser i Taekwondo, American Kenpo, Wing Chun, Karate, Keysi Fighting Method, Capoeira, Fald, Spark, Nin-Jitsu, Aikijujutsu, Kung-Fu, Meditation, Tai-Jitsu, Kickboxing, Jeet Kune Do, Tryksteder, Kama, Gennembrydning, Personlig Udvikling, Førstehjælp, Bokken, Okinawin Kenpo, Escrima, Smidighed, Jo, Stacking, Soo-Gi, Nunchaku, Han Bon Kireugi og mange andre, deriblandt Jiu-Jitsu.

Lige netop Jiu-Jitsu har specielt interesse idet at det allersidste kursus, der er blevet afholdt i klubben var i Jiu-Jitsu. Og ikke nok med det, det var med Grundlæggeren af det Jiu-Jitsu system vi træner i Horsens Selvforsvar Klub, nemlig Soke Norbert Domrös, Hanshi 9. Dan! Da det nu var så historisk en begivenhed var der mange spændende bonusser på kurset. Det første var at selve kurset blev forøget med 25 %, så i stedet for 8 timers undervisning var der 10. Derudover var der gevinster, præmier og bonusser. Det kulminerede med en lodtrækning, hvor hovedpræmien var et gavekort til gratis deltagelse på vores næste kursus med Norbert, der foregår i marts, 2009!

 

Det hele startede ved at tyskerne ankom fredag aften, hvorefter der var en tur til bowling hallen. I hele to timer blev der bowlet og hygget. Dagen efter skulle selve kurset starte til middag. Hele weekenden igennem blev der undervist i forskellige afværgelsesteknikker, primært knivafværgelse, pistolafværgelse og slagafværgelse. Både Norbert og vores egen Master Instruktør, Chad Foster stod for undervisningen.

 

 

Selvfølgelig var der også en graduering i løbet af weekenden, men med kun en tysker, nu hvor alle vores elever skal op til graduering i december. Efter træningen om lørdagen var der en stor fællesspisning og party. På et tidspunkt endte mange ude i kontoret for at kigge på mange af de super fede videoer klubben har lavet. Søndag bød på ømme muskler og spændende teknikker. Træningen var lidt mere afslappet end om lørdagen, så folk kunne fordybe sig mere i materialet.

 

Efter kurset var færdigt skulle vores gæster, både fra Danmark og Tyskland tage hjem igen. Det er altid lidt trist at skulle sige farvel, men det betyder bare at vi snart får lov til at sige hej til hinanden igen! Da der blev tage hundredvis af billeder og mere end 100 videoer, er der nok at kigge på under klubbens gallerier. Der kan du bedre få indtryk af hvor sjov weekenden var.

 

 

 

 

 

 

     Copyright 2009

     Webmaster