Javascript DHTML Drop Down Menu Powered by dhtml-menu-builder.com

 

 

GULVKAMP

 

Julie laver "head-lock" på Ivan

Efter mere end otte timer, var de fleste, der var med til Horsens Selvforsvar Klubs meget lærerige gulvkampskursus, nok klar til en ordentlig slapper. Kurset der blev afholdt den 25. og 26. oktober udfordrede klubbens elever både psykisk og fysisk. Ja, det er da hårdt at bryde hele weekenden. Tænk bare tilbage til den sidste gang du havde gulvkamp som opvarmning og hvor forpustet du var efter bare nogle få minutter. Disse kursister gjorde det i en hel weekend!

Ikke alene var kurset hårdt, men det overskred måske nogle af kursisternes grænser. Der blev nemlig undervist i tons af teknikker, frigørelser og kombinationer, der uden tvivl var med til at teste hvor godt folk kunne følge med. Der blev selvfølgelig gennemgået en del grundteknikker, som fastholdelser og overgange. De fik også en del

Thor og Mathias i en rigtig gulvkamp

ekstra teknikker, som adskillige sweeps, arm- og benlås, samt nogle listige teknikker. Udover gulvkamp i sig selv, blev der også undervist i hvordan man kunne ændre teknikkerne til at være mere gade-realistiske og hvordan man kunne bruge både spark og slag til at gøre ens teknikker mere effektive.

Samtlige deltagere fik også lov til at afprøve deres nye teknikker mod hinanden i fri kamp. Det var meget imponerende hvordan selv de elever, der til dagligt er lidt mere tilbageholdende, gik til den. Der var ingen der tøvede i det mindste da det kom til kampene. Eleverne fandt da også hurtigt ud af, at det er sværere at

Andreas laver "key-lock"  på Peter

fange ens modstander med deres nye låse, end at fastholde dem med deres krop. Ja, det tager tid at omsætte viden til fysisk kunnen! Jeg er dog sikker på, at med lidt mere øvelse, at samtlige deltagere vil mærke en drastisk forbedring i deres gulvkamps evner.

 

 

 

 

 

 

 

 

     Copyright 2009

     Webmaster