Herlig Herbstcamp

”Det tog hvor lang tid at komme dernede? Fem timer? Farede I vildt?” Det var sådan det begyndte. Det lyder ikke over lovende, når man ved at turen normalt kun tager to en halv timer. Det var uden tvivl noget af det værste trafik vi nogensinde har oplevet her i Danmark. Fra Horsens til Vejle broen tog det mere end to timer for klubbens første hold og mere end en time for det andet hold, der kørte til Tyskland den 10. oktober, for at deltage i den årlige Herbstcamp hos vores søsterklub, Shitaya Sportschule.

Ja, så begyndte det faktisk næsten en uge tidligere. Det er sådan at en af Horsens Selvforsvar Klubs medlemmer, Bjørn Rasmussen, tog af sted allerede lørdag den 04. oktober på hans liggecykel, for at cykle de ca. 350 km ned til vores venner i Tyskland. Han ankom allerede om onsdagen, hvor han mødte store åbne arme fra Norbert Domrös og hans elever. Bjørn startede hans træning allerede onsdag aften i forberedelse til sin sortbælte graduering, der ville finde sted om lørdagen. Ok, Bjørn har faktisk trænet siden 1998, så i virkelighed har han været i gang med at forberede sig i mere end 10 år.

Alle vi andre ankom først i løbet af fredag aften, afhængig af hvilket hold vi kørte med. Det var, som altid, super rart at se vores venner fra Shitaya Sportschule igen. Alle kom straks for at hilse på, trods de var i gang med at træne. Selve træningen fløj af sted og klokken var allerede 21 inden vi vidste hvad der var sket. Så skulle vi til Athena, vores yndlings restaurant i Hohenlockstedt, den by hvor Norberts lokaler ligger. Det går uden at sige, at maden var udsøgt. Jeg tror heller ikke at der var nogen, der kunne spise op. Anders Lund, som normalt rydder vores tallerkener for madrester, havde det stadigvæk ikke for godt fra vores Englands tur ugen forinden. Han spiste ikke engang det halve af det han havde bestilt – så kan du forstille dig hvor dårligt han havde det.

Da vi kom tilbage til dojoen ville vi egentlig bare slappe af for at blive udhvilet til lørdagens træning. Det er bare ikke altid så nemt, som sådan. Mark Sørensen havde sin bærbar med sig, så vi valgte at se Ironman, en af de dvd’er Anders havde med sig. Ulrik Frandsen var den første til at gå i seng – det var trods alt rimelig sent. Anders, Mark, Sofie og Chad Foster, Virupan Sridaran og Bjørn valgte dog at se filmen. Så næsten da. Inden for ti minutter lo Anders og snork sov og højst fem minutter senere tog Chad og Sofie i seng. De tre tilbageværende blev dog oppe for at se filmen færdig.

Lørdag morgen startede forholdsvis tidligt med en dejlig morgenmad af Choco pops, bananer og juice. Efter alle havde spist færdigt og været i bad gik turen videre til Itzehoe, den nærliggende storby. Vi blev enige om Holstein Centeret, et mellemstor indkøbscenter på tre etager, der ligger lige midt i centrum. Efter et par timers shopping var folk ved at være klar til middag. Vi fandt for nogle år siden en lille kineser buffet, ikke for langt fra centret, som vi er begyndte at spise hos mere eller mindre hver gang vi er i byen. Ok – fandt er måske ikke lige det rigtige ord, når Anders er ved at køre. Han kunne ikke lige finde en parkeringsplads og gav derfor, de personer i bilen med ham, en lille sightseeing tur igennem hele byen. Maden er ok men prisen er super – den er så god, at Chad bød faktisk på maden.

Med runde maver vendte turen mod dojoen for at gøre klar til træningen. Vi var dog på et tidspunkt lidt bekymret på vejen tilbage, da der var en del vejarbejde, som gjorde det nødvendigt at køre en ny rute hjem, vi vidste nemlig ikke om Anders kunne håndtere stresset. Selvfølelig klarede han sig fint – han skulle blot følge Chad!

Træningen, der var sjov og spændende, varede desværre kun fire timer. Der skulle nemlig være tid til aftenens højdepunkt – sortbælte graduering for syv personer! For Bjørns vedkommende startede selve gradueringen for ca. et halvt år siden. Han skulle nemlig bestå en fitnessprøve for overhoved at få lov til at deltage i gradueringen. Fitnessprøven, som Bjørn bestod i september bestod af et to en halv km løb, som skulle være færdig indenfor ca. 11 minutter efterfulgt af 100 armbøjninger og 300 mavebøjninger. Han havde i alt 30 minutter til prøven. Det skal lige siges at der også var kontrol check på arm- og mavebøjningerne. De skulle nemlig laves helt korrekte ellers gjaldt de ikke. Mange af de grundteknikker, som han skulle demonstrere til gradueringen blev også vurderet til træningen fra onsdag til og med lørdag, således at de kun var det dynamiske, der skulle vises lørdag aften.

Selve gradueringen varede ca. tre timer i alt, fordelt mellem en kort opvarmning, en komplet faldskole bestående af flere end 20 forskellige faldkombinationer, diverse låseserier i optil syv forskellige områder, grundkast fra seks forskellige områder og afværgelsesteknikker mod en og flere personer både med og uden våben. Se i øvrigt videoen med nogle highlights fra Bjørns graduering i vores video arkiv (den er stor og kan tage nogle få minutter at loade). De syv personer, der skulle testes var, på skift, oppe for at vise deres kunnen. Norberts graduenter (nyt ord, der betyder dem, der er op til graduering) til første Dan var, Haiko, Klaus, Ulf og Jorid, samt Alexandra og Henrik til anden Dan. Stort tillykke til dem alle sammen!

Undervejs var der da også tid til at både Chad og Norbert lavede nogle korte opvisninger. Imens deltagere fik lov til at slappe lidt af og få pusten igen var det Chad, der i første omgang, skulle ud på gulvet for at præstere lidt. Det var en meget underholdende og griner opvisning, der fik hele huset til at le og smile imens han legende nemt manipulerede både Anders og Virupan så de ikke kunne angribe ham. En lille time senere var det så Norbert, der skulle underholde gæsterne. Han lavede en meget dynamisk og imponerende opvisning bestående primært af saksekast og slagafværgelse, der fik alle til at beundre hans teknik.

Så var det tid til at uddele bælterne til dem, der bestod deres graduering. Inden de nye sortbælter fik deres bælter kom der en lille overraskelse fra Norbert. Han bad Chad om at komme frem for at modtage sin femte Dan i Shitaya Jiu-Jitsu systemet. Det var velfortjent og meget påskønnet. Derefter kom det til Bjørn, der stolt kom frem til Chad og Norbert, for at modtage sin første Dan i Jiu-Jitsu. Samtlige i huset var ved at råbe og klappe og slå på gulvet – næsten i takt – for at anerkende hans opnåelse. Det var bestemt en oplevelse og noget alle os fra turen kommer til at huske i rigtig lang tid.

Efter prøvelserne skulle vi selvfølelig have en lille fest og buffet-style aftensmad. Vi hyggede os og snakkede sammen, mingelerede og delte vores tanker om begivenheden. Efter adskillige timer var der atter ved at være ro i dojoen, som gjorde at vi kunne komme i seng. Der var en hel del, der sov godt den nat!

Der var faktisk mindre ømhed, end forventet da vi stod op næste morgen. De fleste var relativ veludhvilet og friske. Ulrik var faktisk så frisk at han skulle rande rundt og drille tyskerne lidt før morgenmaden. Anders var også ved at få det bedre. Han mente selv hans deltagelse, som uke (angriber) ved gradueringen, brændte skidtet ud af hans system. Igen stod det på en meget sund og lækker morgenmad med masser af chokolade!

Norbert var, uden at det overraskede os, lidt sent på den. Det betød at selve træningen begyndte ca. femten minutter for sent. Det gjorde egentlig ikke noget, de fleste tyskere kom selv sent. Som noget nyt, for Norberts vedkommende, fik alle de nybagte sortbælter lov til at undervise. Det var en kæmpe ære for dem. Jorid begyndte med at tage opvarmningen, Ulf fortsat med gulvkamp og karate-tig, Heiko og Klaus underviste i våbens teknikker med tonfa og tanbo, derefter underviste Bjørn i håndlåse.

De nye sortbælter klarede sig rimelig godt indtil der var pause. Der var ikke noget at komme efter. Da træningen startede igen havde eleverne et ønske om at Chad ville undervise i multi-person tie-ups (at låse folk sammen i hinanden). Det gjorde han gerne og fortsatte så resten af dagen. Deltagerne havde lidt svært ved det i starten, indtil de forstod hvad det gik ud på. Derefter var det betydelig nemmere for dem.

Nu hvor Anders havde sin appetit igen, skulle vi selvfølgelig til Baltizar for at spise is efter træningen. Vi pakkede sammen og sagde farvel til vore tyske venner og kørte direkte til isbaren, hvor det bare ikke kunne gå stærkt nok for børnene at komme til. Alle de lækre is fristede ekstremt meget. Det viser sig at Mark bestilte en kæmpe is, som alle var chokeret over at se – den var flot, men godt nok stor! Selv Ulrik bestilte en stor is. Alle vi andre bestilte så normale is med blot fire kugler i. Det i sig selv var meget mættende. Men ikke for Anders, der startede med en is med seks kugler i, fortsatte med en ny is med fire kugler i og sluttede af med at spise resterne fra os, der ikke kunne spise færdigt! Han havde i hvert fald fået sin appetit tilbage.

Så var det hjemad for de fleste af os. Bjørn skulle nemlig blive en dag mere, hvorefter han skulle cykle hjem. Vi kørte til Aabenraa, hvor vi normalt stopper ved McDonald’s. Nu hvor der er en Burger King samme sted, var det selvfølgelig der vi spiste i stedet for. Så var vi hjemme der ved ni tiden om aftenen. Bjørn kørte selv ved middagstid om mandagen og ankom til Horsens allerede ved middagstid om onsdagen. Mere end 700 km alt i alt, fem dages træning, en sortbælte graduering og seks kilogram lettere. Det er da imponerende for hvem som helst – glemte jeg at nævne at Bjørn er 48 år gammel? Sejt gjort! Husk at kigge ind på billede og video siderne for at se endnu mere om turen.