Englands Turen

(Tryk play på videoerne for at starte dem)

Der er visse begivenheder i ens liv, der aldrig kommer til at blive glemt. Hvad enten de er nogle sjove, skræmmende eller alvorlige, så er de så betydningsfulde, at de bliver i ens hukommelse for evigt. Den weekendtur vi havde til England mellem den 03. og 06. oktober, 2008 er en af de begivenheder ingen af os, der deltog, kommer til at glemme!

Vi var i alt otte deltagere fra Danmark, der invaderede englænderne for at vise hvordan rigtige vikinger træner. Horsens Selvforsvar Klub præsterede med syv deltagere; klubbens Masterinstruktør, Chad Foster, fem af dens instruktører; Sofie Foster, Virupan Sridaran, Anders Lund, Martin Nilsson og Cecilie Rimdal samt to modige elever – Lars Udby fra HSK plus en god ven af klubben, Emil Løjborg fra Esbjerg Karate Klub. En bedre blanding af venner kunne der ikke have været. Alle hyggede sig gevaldigt under hele (næsten) turen!

Vi startede allerede fredag aften ved at mødes i Billund lufthavn. Selv der, mærkede vi at heldet ville være med os. Der var nemlig to, der havde for meget bagage med. Personalet i lufthavnen var dog meget gavmilde og sagde at det var i orden. Så var det lige sådan, at hvis vores fly havde været blot 10 minutter forsinket, så ville vi ikke kunne nå den sidste færge i England. Det betød at vi var alle en lille smule anspændte for at alt gik lige som det skulle. Men igen var heldet med os – vores flyv ankom faktisk 10 minutter tidlig. Det gjorde det muligt for os at tage et tidligere tog og komme til færgen med mere end en halv time til overs. Vi var alle sammen glade – men nok ingen mere end Chad, der skulle sørge for transport.

I år var Sho Dai Soke Martin Rogers’ 20 års jubilæum for hans forbund, hvilket var årsagen til at vi skulle komme på besøg. Martin afholder en kæmpe stor internationalt begivenhed hver oktober. Nogle af os har i flere år deltaget på denne begivenhed, hvilket betyder at vi efterhånden er ved at være kendte med området og hvordan tingene foregår i Gosport, England. Vi havde dog igen held med os i forhold til vores hotel – eller nærmere gæstehus. De to, der havde huset – Carol og Ian, var meget flinke og værelserne var betydelige bedre end dem, vi havde været vant til fra forrige år. Morgenmaden var også helt i top.

Da vi ankom meget sent fredag aften havde vi tænkt os blot at ligge os og sove ud for at være friske til lørdagens træning. Men så kom der en lille overraskelse. Markus Bolli – vores super gode ven fra Schweiz var også i vores gæstehus, så skulle vi lige hilse lidt på. Glem nu heller ikke at Norbert Domrös og hans kæreste Alexandra, fra Tyskland, også skulle have været i gæstehuset med os. De skulle egentlig være ankommet seks timer før os, så vi ville også hilse på dem. De var dog ikke til at finde, så Chad ringede til Norbert, hvor han hørte at de havde haft problemer med færgen fra Frankrig til England og at de først ville ankomme to en halv timer senere.

Trods det er typisk for Norbert at være forsinket kom det som en overraskelse næste morgen at høre at de først var ankommet halv fem om morgen. Det var noget Chad, Sofie og Markus kunne snakke om imens de ventede på morgenmad. De stod nemlig en time for tidligt op da de havde glemt at stille deres mobilur tilbage. Skidt pyt, de havde en god lang diskussion over lidt the. Ved ottetiden var alle kommet ned fra deres værelser for at spise. Allerede ved ni tiden var vi alle taget af sted mod træningshallen.

Efter vores taxi tur til Croften Community Center, havde vi lidt tid til overs, før selve træningen skulle starte. Det var en perfekt mulighed til at sige hej til dem vi kendte og hilse på nye venner. Vi var vist 14 internationale instruktører i alt i år. Et kæmpe line-up af top talenter fra over hele kloden. De mest bemærkelsesværdige instruktører var selvfølgelig Sho Dai Soke Martin Rogers, Hanshi 10. Dan (England), Dr. Robert Braff, Hanshi 10. Dan (USA), Soke Robert Bugh, Hanshi 10. Dan (USA), Soke Norbert Domrös, Hanshi 9. Dan (Tyskland), John Hunt, Hanshi 8. Dan (Australien), Prof. Chad Foster, Shihan 6. Dan (Danmark), Tensao Markus Bolli, Buddhistisk Præst (Schweiz) og Steven Baker, Shihan, 6. Dan (England).

Vi underviste de ca. 200 deltagere i alt fra simple spark og slag, spændende kast og låse til komplicerede gulvteknikker. Elever i alle aldre og niveauer deltog i weekendens enestående strabadser, der spændte sig over mere end 10 timer. Nu hvor Horsens Selvforsvar Klub er ved at blive lidt mere teknologisk, optog vi også en del videoer, som du kan se ved blot at læse denne artikel.

Så er det at vores held begyndte at vende. Der var forekommet nogle misforståelser med hensyn til de taxaer vi havde bestilt og det endte med at Norbert tog den taxa Chad havde bestilt til dem alle sammen, således at Chad og Sofie var nødt til at gå hen til Awardsbegivenheden i regnvejr med en paraply, der ikke fungerede. Trods det, var lørdag aften klart højdepunktet for hele weekenden. Det var her vi afholdte fest for at fejre Martins’ 20 år, samt anerkende dem, der fortjener det, ved optagelsen i Saigo Ha Martial Arts Hall of Fame. Fra vores nære vennekreds var der en del, der blev anerkendt. Markus modtog en Budo Spirit Award, Norbert fik en Silver Lifetime Award, Robert Bugh blev kåret som årets Gandmaster, Dr. Braff var anerkendt som Årets International Grandmaster, Chad modtog International Masters Award og et kæmpe tillykke til Sofie, der modtog International Instructor of the Year og Virupan Sridaran, der fik Outstanding Budo Award 2008. Horsens Selvforsvar Klub kan være meget stolt af dens medlemmer!

Da vi spiste morgenmad søndag morgen opdagede vi at Markus ikke var til stede. Da vi bankede på hans dør opdagede vi at han havde været meget syg hele natten. Han kunne ikke komme og undervise. Da vi ankom ved hallen kunne vi heller ikke finde Dr. Braff eller John Hunt. De tilsyneladende var forsvundet. Deres hotel blev kontaktet og de påstod at de slet ikke havde været der. Politiet blev endda også kontaktet. Martin var helt klart bekymret. Det viste sig at hotellet ikke havde registreret at gutterne havde skiftet værelse. Desværre var de også blevet syge og var blevet nære venner med deres toiletkumme.

Selve træningen, som om lørdagen, var superb! Der var ikke noget at komme efter på nogen måde. Det var virkelig imponerende at se hvor dygtige alle instruktørerne er samt at opleve hvor ihærdige eleverne var. Efter træningen skulle måtterne lægges på plads igen, så tog instruktørerne af sted ud til Martins for at spise aftensmad. Sharon, hans kone, laver altid en dejlig aftensmad til instruktørerne efter en vellykket weekend.

Så skulle troppen igen samles ved gæstehuset, hvor vi hyggede og snakkede om weekendens aktiviteter. Alle gik relativt tidlig i seng da vi skulle på shopping tur mandag før vi skulle af sted til lufthavnen. Vores held havde endnu ikke vendt, da Chad nemlig blev syg – hele natten! Heldigvis havde han det godt nok til at rejse om morgen. Det var dog stille og roligt hele dagen. På et tidspunkt besøgte vi en biograf for at se en film, som Chad sov igennem. Som en lille sidebemærkning kan det nævnes at danskernes toiletvaner er langt mere dannet end englændernes – desværre erfaret på den hårde måde.

Ikke nok med at Chad blev syg, Anders blev også syg senere den aften og Lars endnu lidt senere og Sofie den følgende dag. I alt var der 26 der blev alvorlig syge fra weekenden. Så slemt at det Britiske Sundhedsvæsen blev kontaktet da Martin troede at det var en epidemi. Ja, det lyder slemt og det var heller ikke sjovt, men weekenden var nu alligevel kanon! Vi vil i hvert fald ikke lade lidt sygdom holde os tilbage fra at deltage igen!