|
Træning med Batman
Vores
chefinstruktør, Shihan Chad
Foster er lige vendt hjem fra
England, hvor han var med til at
træne, i et kun via indbydelse
kursus i Keysi Fighting Method,
hvor han havde glæden af, at
træne med Batman. Ok, så var det
ikke lige Christian Bale, men
ham, der har lært Christian at
slås, i de to sidste Batman
film, nemlig Andy Norman. Andy
Norman er en af de to
grundlæggere af Keysi Fighting
Method eller som det kaldes til
dagligt, KFM. Han er en utrolig
dygtig kæmper og er ved at
formidle dette forholdsvis nye
fænomen verdenen over, som
allerede er praktiseret af mere
end 30.000 personer.
|
 |
|
Chad og Bob Sykes |
KFM er egentlig
ikke andet end en ultramoderne
filosofi med hensyn til hvordan
man kan forsvare sig i en
gadekamp. Så enkelt som det
lyder, kræver det utrolig hårdt
arbejde at tilegne sig kunnen.
Det er ikke en sammensætning af
teknikker eller situationer, som
man skal træne. KFM er nærmere
et eksperiment, som man selv er
med til at udvikle via ens
træning. Det er et sæt tanker og
erfaringer, som ligger til
grunde for hvordan KFM fungerer.
Hvis du er i stand til at lære
fra dine erfaringer bliver din
kunnen på gaden forøget – det er
tanken.
Der er nok en
grund til at KFM blev valgt, som
den stilart Batmans Fighting
evner i filmene skulle være
baseret på. Det ser da sejt ud.
Det ser effektivt ud. Det ser
barsk ud. Det ser enkelt ud. Og
det er det! Allerede efter nogle
få minutters træning begynder
folk at forstå – i hvert fald
bedre, hvad en gadekamp går ud
på. Jeg tror ikke man kan
tillade sig at sige at KFM er
det aller bedste eller eneste
mulighed, der er for at forsvare
sig. Det er dog en effektivt
mulighed, som fortjener at blive
undersøgt. Filosofien i Horsens
Selvforsvar Klub er nemlig at
undgå at være i de situationer,
som potentielt er farlige. De
teknikker vi træner er tænkt som
en sikkerhedsnet, i det tilfælde
vi ikke kan undgå en dårlig
situation. KFM er blot en anden
tråd i nettet, som vi kan bruge
til at forsvare os med – hvis vi
har behov for at bruge vores
sikkerhedsnet.
|
 |
|
Chad og Andy Norman
aka "Batman" |
Til dels, deler
Andy denne tankegang med Chad.
De fik nemlig rig mulighed for
at udveksle tanker både før og
efter kurset. ”Andy er meget
’down to Earth,’ som gør at han
også er åben for diskussion og
andre muligheder,” siger Chad.
Andy siger selv at KFM er blot
én mulighed ud af mange, hvor
man kan forsvare sig i en
voldsom kamp – især mod flere
modstandere. Det er bare det han
selv har erfaret sig til, der
giver ham de bedste chancer for
at komme ud af kampen med
mindst/færrest skader. ”Nu hvor
jeg selv begyndte min træning i
Martial Arts i 1982, har jeg set
og prøvet rigtig meget.” Siger
Master Foster. ”Jeg er yderst
imponeret over Andys kunnen,
venlig hjerte og hans stilart –
KFM. Hvis jeg nogensinde havnede
i så alvorlig en situation, at
jeg var nødt til at kæmpe for
mit liv mod flere person, der
havde intet andet i tankerne for
mig, end at jeg skulle dø, så
ville KFM uden tvivl være mit
første valg.”
Andy og Chad
snakkede også en del om
udvidelsen af KFM i Danmark.
Andy bad nemlig Chad om at stå
for videreformidlingen af
kontakter for systemet i landet.
Trods Chad var meget beæret over
anmodningen, var han nødt til at
takke nej. Chad mener selv at
der laves så meget i klubben for
tiden, at det ville være unfair
for begge parter. Andy forslog
derefter, at han kunne
videregive Chad nogle
undervisningsplaner for KFM, som
Chad kunne prøve med nogle fra
klubben. Hvis der er interesse
nok fra medlemmerne vil Chad
gerne gør det på prøve. Det kan
godt være der skabes lidt
opmærksomhed omkring det nu hvor
der afholdes kursus i KFM her i
weekend. ”Jeg glæder mig utrolig
meget til at udforske KFM med
alle vores gæster til vores
kursus næste weekend,” siger
Master Foster. ”Vi har planlagt
kurset i over et år nu og jeg
ved hvor meget folk kommer til
at få ud af det.” Hvis du også
kunne tænke dig at prøve kurset
den 20. + 21. september skal du
blot kontakte klubben.
 |
|
Chad med Ruben
Gallego, Roland
Madrid og Andy
Norman |
|